Skip to main content
Lapland

Sommer

Lidt om vores Sommerture

Lapland om sommeren

Natur & Nærvær

Er du med på trenden med mere lokal ferie, mere natur og nærhed og samvær?

Så prøv at komme til Lapland til sommer. Her er storslået natur, dyreliv, masser af plads og ganske få mennesker – det er vildmarken lige i vores baghave.

Nyd stilheden, den friske luft, rislende vandløb, søer og skov. Se skovens konge, elgen, bade og græsse når vi stille glider afsted i vores kano, eller se rensdyrflokkene vandre uforstyrret igennem landskabet.

Fang fisk i søen eller elven og grill din egen frokost over bålet, eller læn dig blot tilbage og nyd udsigten imens vi sørger for maden.

Kom rundt på vildmarksvejen og se smukke landskaber, vandfald og oplev samisk kulturhistorie.

Spænd støvlerne og kom med på vandring i fjeldet, i højderne ligger sneen stadig.

Eller hvad med at hoppe i et varmt vildmarksbad eller sauna og køle af i søen?

Før du ved af det, er det midnat, for her bliver der aldrig mørkt om sommeren. Men efter en hel dag ude i den friske luft, er det alligevel sjældent noget problem at falde i søvn.

Gratis Rejse

Kan du samle 11 andre deltagere til en grupperejse, kvitterer vi med at give dig din rejse gratis, som 12. deltager.

Læs mere
 

9.900,- pr. deltager

Basistur

Herunder kan du se et eksempel på hvordan programmet for en sommertur på 6 dage kunne være.

Dag 1:
Ankomst til Lapland, transport til komfortabel hytte.
Se lokalområdet, slappe af.
Aftensmad, hygge ved bålet.

Dag 2:
Kanotur på elven, spot en badende elg, fiske.
Frokost undervejs ved bål, måske spise egen fisk.
Hygge ved hytten og aftensmad.

Dag 3:
Vildmarksvejen i bil, med små vandreture.
Vandfald, op til sneen og nyd panoramaet.
Besøge samisk boplads og få indblik i den samiske kultur.
Retur til hytten og aftensmad.

Dag 4:
Fjeldtur på afmærkede stier, fange fisk i bækkene.
Frokost ved bål, måske med frisk fisk eller medbragte lækkerier.
Sauna og vildmarksbad, afkøling i søen.
Hygge og aftensmad ved hytten.

Dag 5:
Sejl ud på søen, fiske og gå i land på øde ø.
Frokost og afslapning ved bålet, bade – hvis du er frisk.
Retur til aftensmad i hytten.

Dag 6:
Morgenmad, lille formiddagstur, pakning.
Afrejse, mulighed for at shoppe samiske souvenirs.

Læs mere
 

10.900,- pr. deltager

Adventure

Herunder kan du se et eksempel på hvordan programmet for en sommer adventure på 6 dage kunne være.

Adventure turen: ”LIVET I VILDMARKEN” er for dem der gerne vil udfordre sig selv lidt mere og på at leve af og med naturen på tætteste hold. ”Alene i Vildmarken” er et populært tv- program, og dette har vi ladet os inspirerer af. Her bor og spiser vi ude i naturen i 3-4 dage.

Vi fisker og fanger vores mad, samt lever af hvad naturen kan give os. Guiden har kun nødrationer med. Disse dage er kun med liggeunderlag og hvad du selv kan bære på ryggen og skaffe fra naturen. Vi overnatter meget øde steder i vildmarken hvor der ikke altid er telefondækning. Denne tur kræver almindelig god fysisk form, da der også vandres en del.

Turen startes og sluttes på hotel så man kan få en god start og afslutning.

Læs mere
 
 

fra 10.900,- pr. deltager

Efter ønsker

Kontakt os, så skræddersyr vi en tur lige efter dine ønsker. Primært for 8-12 deltagere af 4-7 dages varighed.

Vi arrangerer primært ture for 8-12 deltagere og af 4-7 dages varighed, men kontakt os, så skræddersyr vi en tur lige efter dine ønsker.

sommersæsonen går fra juni – august/september, midt på sommeren bliver det aldrig mørkt og den varmeste tid er normalt juli-august. 

Vi sørger for komfortabel indkvartering i enten hytte eller hotel og god forplejning.

Masser af lys, frisk luft, store vidder, blåt vand og grønne skove, og forhåbentlig blå himmel, sol og varme er faste bestanddele, men ellers er program og aktiviteter helt op til jer, vi kan foreslå:

  • Kanotur
  • Sejltur
  • Fiskeri i elv, bæk og sø
  • Vandreture i fjeldene
  • Fotosafari på vildmarksvejen, op til sne og is
  • Vildtsafari, spot elg, rener, fugle og andet dyreliv
  • Samisk kulturhistorie
  • Vandfald
  • Mad og hygge ved bål
  • Sauna, vildmarksbad, bade i sø

Læs mere